Virksomhedskonsulent søges                                 

Om CFI:

Center for Industri er etableret i 2015, som en erhvervsdrivende fond. Det er vores formål at støtte etableringen og udviklingen af industri- og produktionsvirksomheder. Både etablering af nye virksomheder (iværksætteri) og udvikling af eksisterende virksomheder.
Da CFI vækster og har en positiv og konstant opgavetilgang fra vores kunder, søger vi nu en virksomhedskonsulent til at udføre opgaver hos eksisterende kunder, og til at etablere nye kunderelationer og opgaver (salg).

Jobbet – opgaverne og baggrunden:

CFI søger en person med solid erfaring fra rådgivning/udvikling i private virksomheder, erhvervet enten som ansat eller via konsulentarbejde. Personen må have bred erfaring med at arbejde med udviklings-, produkt- og produktion-opgaver, små og store. Teknologi, produktudvikling, procesoptimering, innovation og forretnings-udvikling i små, mindre og mellemstore danske industrivirksomheder er vores overordnede ydelsestemaer. Desuden skal personen opbygge, drive og arbejde med faglige netværk, og kunne arbejde med virksomheder i egne og 3. parts finansierede udviklingsprojekter – herunder søge projektmidler og anden funding og tilbyde projektledelse.

Arbejdsopgaver:

Enkeltvirksomheder:

1.       Lave virksomheds-opsøgende salg

2.       Løse enkeltstående virksomhedsopgaver: - Indenfor teknik, produktion, supply chain, udvikling

Netværk:

3.       Etablere og drive faglige netværk.

Projekter:

4.       Etablere, skrive og drive projekter frem til succes med deltagelse af/for engagerede virksomheder.

Vi arbejder også med inkubation og med iværksættere (understøtte deres etablering), så har du erfaring her, vil det være velkomment.

Personlige kompetencer:

Vi søger en person, som er troværdig og tillidsvækkende.  Du skal kunne arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed overfor opgaven og kunden. En aftale er en aftale – både på tid, pris og kvalitet. Du skal kunne evne at holde mange (små) bolde i luften, da vi har mange samtidige opgaver.
Du skal kunne lide at gennemføre alle procestrin selv (sælge - udvikle – gennemføre – slutte) for/sammen med kunden, og motiveres ved dette samarbejde og resultatdannelsen hos kunden.

Vi tilbyder:

Et spændende og dynamisk job, hvor ikke 2 dage er ens. Vi bor i et dynamisk miljø med spændende iværksættervirksomheder (som lejer sig ind hos CFI), og med unge mennesker fra erhvervsskolen i de tilstødende lokaler. Du kommer til at samarbejde med en lang række spændende industrivirksomheder, både enkeltvis og via netværk, ligesom du får samarbejde med offentlige institutioner, universiteter og andre videninstitutioner.

Løn forhandles individuelt. Arbejdssted er CFI´s adresser i Bjerringbro og Viborg. Tiltrædelse snarest muligt.
Læs mere om CFI på www.centerforindustri.dk

Ansøgning/henvendelse rettes til:

Direktør Henrik G. Larson
Tlf: 22208250
E-mail: hgl@centerforindustri.dk

Comment